Privacy policy

KRÆFTVÆRKET app 

Brugsbetingelser 

Denne app udbydes af: 

Rigshospitalet 
Blegdamsvej 9 
2100 København Ø 
CVR-nr. 29190623 

Din brug af denne app er betinget af, at du accepterer alle nedenfor anførte betingelser. 


Persondatabeskyttelse 

Dine personhenførbare oplysninger, det vil sige dit brugernavn, e-mail-adresse, profilfoto og andre oplysninger, som kan anvendes til at identificere dig, bliver udelukkende indsamlet og behandlet med det formål at:  
 
- Gemme og vise dine data til dig selv 
- At vise din profil til øvrige brugere af appen 
- I begrænset omfang i forbindelse med udsendelse af meddelelser fra Kræftværket 
 
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit tilsagn til nærværende brugsbetingelser og stoppe brugen af appen. I det tilfælde vil alle dine personhenførbare data blive slettet fra Kræftværkets database. Denne sletning vil normalt finde sted inden for to-tre hverdage, dog senest inden for 60 dage. Du vil herefter være nødsaget til at oprette dig som en ny bruger, hvis du ønsker at bruge appen.   

Som bruger af denne app er du selv ansvarlig for, at dine personlige oplysninger er korrekte og opdaterede, samt for at opretholde sikkerheden i forhold til brug og beskyttelse af din personlige konto og adgangskode. Din profil er privat og må ikke bruges af nogen anden. Du er ansvarlig for al brug af eller aktivitet på appen af brugere, der anvender dit kodeord, herunder for eksempel tredjemands brug af dit kodeord.  

Ikke-personhenførbare oplysninger kan blive brugt til forskning og analyse. 

 

Personoplysninger 

De obligatoriske oplysninger, som appen indsamler, er almindelige personoplysninger og omfatter information om e-mail-adresse samt kodeord. Valgfrie oplysninger omfatter information om navn, køn, by, alder og kræftform. Desuden giver appen mulighed for at afgive information om symptomer, aktiviteter, samt hvad der var særligt en given dag mm. på daglig basis. De valgfrie oplysninger kan derfor omfatte følsomme personoplysninger (eksempelvis oplysninger om dit helbred).  
 
Ved at godkende nærværende betingelser giver du udtrykkeligt samtykke til, at dine almindelige og følsomme personoplysninger registreres og behandles I appen samt I appens database. Du giver desuden udtrykkeligt samtykke til, at dit brugernavn og foto er synlige for appens øvrige brugere, såfremt du har valgt at uploade og gøre brug af dit billede som profilbillede. 

 

Videregivelse af dine personlige oplysninger 

Denne app udbydes i samarbejde med Daman P/S, Strandgade 4 A, 1401 København K, CVR-nr. 33591489. Daman vil udelukkende behandle dine personlige oplysninger på vores vegne og i overensstemmelse med vores til enhver tid gældende retningslinjer og instruktioner.  
 
Professor, overlæge, dr.med. Helle Pappot kan anvende ikke-personhenførbare oplysninger om dig til forskning.   
 
Daman kan anvende ikke-personhenførbare oplysninger om dig til analyse samt til udvikling af Daman’s relaterede forretningsområder.  
 
Daman anvender tredjepartsværktøjer til at diagnosticere fejl i appen, samt til at forstå og forbedre brugen af appens funktionaliteter.  
 
De personoplysninger som appen indsamler og behandler til ovenstående formål, vil som udgangspunkt kun blive videregivet til tredjeparter med dit forudgående samtykke.   
 
For at kunne levere appen til dig kan vi dog efter behov videregive dine personlige oplysninger til tredjeparter, som behandler oplysninger på vores vegne og efter vores instrukser. I disse tilfælde vil vi kun videregive dine personlige oplysninger til tredjeparter, som vil behandle dine personlige oplysninger med den nødvendige sikkerhed, fortrolighed og integritet og vi vil føre tilsyn med eventuelle tredjeparters behandling af dine personlige oplysninger.  
 
Vi kan også være forpligtet til at videregive dine personlige oplysninger i medfør af lovgivningen. 

 

Opbevaringsperiode for dine persondata 

Vi vil kun behandle og opbevare dine personlige oplysninger så længe, som det er nødvendigt af hensyn til ovenstående formål og herefter i højst en periode på 24 måneder. Efter udløbet af denne periode vil vi slette alle dine personlige oplysninger. 

 

Dine rettigheder  

Du kan anmode om indsigt i de personlige oplysninger, som vi data-behandler om dig. Vi vil herefter oplyse dig, om vi behandler personlige oplysninger om dig, formålet med behandlingen, hvilken type af personlige oplysninger, som vi data-behandler og alle andre tilgængelige oplysninger om kilden til disse oplysninger. Hvis vi ikke kan imødekomme din anmodning inden for 4 uger, vil vi oplyse dig om årsagen til det og om hvornår vi forventer, at kunne imødekomme din anmodning.  
 
Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at vi data-behandler oplysninger om dig. Hvis din indsigelse er berettiget, vil vi ikke længere behandle oplysninger om dig. En indsigelse vil normalt være fuldt berettiget, med mindre gældende lovgivning nødvendiggør data-behandling af dine personhenførbare oplysninger (se eksempelvis afsnittet Brugsretten i nærværende brugsbetingelser).  
 
Du kan anmode om, at vi berigtiger, sletter eller blokerer oplysninger om dig, der enten er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen.  
 
Du kan anmode om, at vi begrænser behandlingen af dine personoplysninger, for eksempel hvis oplysninger er urigtige eller vildledende, men at du ikke ønsker dem slettet.  
 
Du kan i visse tilfælde have ret til at modtage dine personlige oplysninger på en struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart form og til at overføre disse oplysninger til en anden virksomhed/dataansvarlig. Hvis det er teknisk muligt, kan du anmode om, at vi overfører disse oplysninger direkte til en anden virksomhed/dataansvarlig.  
 
Du kan til enhver tid tilbagetrække dit samtykke til, at vi behandler personlige oplysninger om dig.  
 
Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, hvis du føler, at vores behandling af personoplysninger om dig er i strid med lovgivningen. Du har også ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. 

 

Ansvarsbegrænsning 

Al information, herunder tekst og grafik, er kun beregnet som overordnet generelt vejledende information. Materialet skal ikke opfattes som erstatning for konsultation hos læge eller andet sundhedspersonale.  
 
Alle svar og al information, som leveres af appen, udgør ikke, og skal ikke, betragtes som lægekonsultation eller råd fra læge og er ikke beregnet som erstatning for sådanne. Du bør derfor aldrig nøjes med at læse informationen i denne app, men i stedet konsultere din læge, ved behov.  
 
Formålet med denne app er at levere så præcise informationer som muligt. Vi kan dog ikke holdes ansvarlig for unøjagtige eller ukorrekte oplysninger, herunder ukorrekte data og beregninger.  
 
Vi kan ikke garantere og påtager os intet ansvar for overvågning, kontrol og verifikation af nøjagtigheden eller anvendeligheden af de oplysninger, der gives af andre brugere af appen. Disse oplysninger udgør ikke, og skal ikke, betragtes som lægekonsultation eller råd fra læge og er ikke beregnet som erstatning for sådanne. Vi anbefaler derfor, at du ikke nøjes med at forholde dig til oplysninger, der gives af andre brugere af denne app, men i stedet konsulterer din læge ved behov.  
 
Du skal ikke henholde dig til den generelle information i denne app eller information, der gives af andre brugere, i en grad, der afholder dig fra at konsultere din egen læge.  
 
Vi og Daman påtager os intet erstatningsansvar for manglende præstation, manglende funktionalitet, manglende egnethed eller forsinkelser i appen.  
 
Vi og Daman påtager os heller ikke noget erstatningsansvar for skader på din smartphone eller tablet forårsaget af denne app, tab af data, tabt fortjeneste eller andre skader forårsaget af appen.  
 
Denne app tilbydes, som den er og forefindes. 

 

Privatlivets fred 

Vi vil træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med den til enhver tid gældende lovgivning.  
 
Ved at godkende nærværende betingelser anerkender du, at vi alene er erstatningsansvarlige for den skade, der er forvoldt ved vores behandling af dine personoplysninger i strid med den til enhver tid gældende persondatalovgivning, og alene såfremt vi ikke kunne have afværget skaden ved at udvise den nødvendige agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med behandling af personoplysninger. 

 

Brugsretten 

Du får en ikke-eksklusiv og en ikke-overdragelig ret til at bruge denne app på enhver smartphone eller tablet, du er ejer af eller har rådigheden og kontrollen over, inden for rammerne af disse brugsbetingelser og gældende lovgivning, herunder den til enhver tid gældende lovgivning om ophavsret.  
 
Du må ikke udleje, lease, udlåne, sub-licensere eller sælge denne app, ligesom du ikke må distribuere eller gøre denne app tilgængelig for andre. Du må heller ikke udlede kildekoden, modificere, foretage reverse engineering (dekompilering) eller skabe afledte værker af denne app.  
 
Du må ikke bruge appens forum til kommercielle formål, herunder promovering af medicin, alternativ medicin, kosttilskud eller lignende, som du selv, din virksomhed, arbejdsplads eller nærtstående har en økonomisk interesse i.  
 
Du må ikke bruge appen til ulovlige formål.  
 
Enhver overtrædelse heraf, herunder overtrædelse af den danske ophavsretslovgivning, vil automatisk ophæve din ret til at anvende denne app. Foruden ophævelse af retten til at anvende appen, forbeholder vi os ret til at gøre dig erstatningsansvarlig for enhver overtrædelse af disse vilkår.  
 
Vi kan til enhver tid tilbagekalde eller ændre din ret til at anvende denne app. 

 

Ændringer 

Vi forbeholder os retten til at ændre disse brugsbetingelser fra tid til anden.   
 
Vores til enhver tid gældende brugsbetingelser vil til enhver tid kunne findes i appen. Vi kan dog også vælge at informere dig på anden vis, hvis vi foretager væsentlige ændringer i brugsbetingelserne.  


 
Disse brugsbetingelser er senest opdateret februar 2018.